Personale

Botræner ​- Thomas Nielsen

thomas@nr-vesterskov.dk

Thomas er uddannet pædagog og har mange års erfaring inden for arbejdet med børn, unge og voksne med særlige behov.

Han har blandt andet arbejdet som ledsager for borgere med Downs syndrom samt på døgninstitution, i bofællesskab, børnehave og skole.

De seneste 10 år har han været ansat på Sæby Sydskolen, hvor han både har arbejdet i indskolingen og fritidsordningen. Derudover er han med til at drive aftenklubben Hotspot i Strandby for unge mellem 12 og 18 år.

Thomas har sin base på Vesterskovhus, hvor han arbejder dag- og aftenvagter samt weekendvagt hver tredje weekend.

I fritiden holder Thomas sig aktiv med gaming, fitness, musik og cykling – og han sætter stor pris på at skabe gode fælles oplevelser sammen med andre.

Faglærer på landbrug ​- Jens Mølgaard

jens@nr-vesterskov.dk

Jens har en bred erfaring fra både social- og landbrugssektoren. I fritiden dyrker han spinning og badminton og deltager aktivt i hundeudstillinger med sine dansk-svenske gårdhunde.

Jens har blandt andet arbejdet som social vicevært og som støtte- og kontaktperson ved Kirkens Korshærs Herberg. Jens er uddannet pædagog og har flere års erfaring fra arbejdet som vågen nattevagt og freelancekonsulent. Tidligere drev han egen landbrugsvirksomhed og har arbejdet som rørlægger og maskinfører.

Jens har også haft ledende roller i flere organisatoriske sammenhænge, blandt andet som formand for Ulsted Menighedsråd og som spejderleder i KFUM.

Faglærer ​- Steffen Eschou Møller

steffen@nr-vesterskov.dk

Steffen er uddannet lærer og har en bred pædagogisk erfaring med fokus på undervisning, relationsarbejde og udviklingsstøttende aktiviteter målrettet unge og voksne med særlige behov.

Siden 2017 har Steffen undervist på Kragskovhede Fængsel. Før det har Steffen undervist på FGU, hvor han blandt andet har arbejdet med praktiske projekter som “(H)edens Have” – et læringsmiljø, der styrkede deltagernes færdigheder inden for dyrkning, vedligeholdelse og høst med tæt kobling til ADL-områder (Almindelig Daglig Livsførelse).

Derudover har Steffen arbejdet med kreative værkstedsaktiviteter som smykkefremstilling, læderarbejde og sølvarbejde, hvor håndværk blev anvendt som pædagogisk metode til at styrke selvværd, sociale kompetencer og relationer.

Steffen har derfor erfaring i at arbejde med unge med autismespektrumforstyrrelser, ADHD og udviklingsforstyrrelser.

Med en baggrund i idræt, svømning og musik bruger Steffen aktivt bevægelse, naturen og kreative udtryksformer som pædagogiske redskaber, der fremmer læring, fællesskab og personlig udvikling.

Botræner ​- Karin Fruergaard Søvik

karin@nr-vesterskov.dk

Karin har mange års erfaring med, at arbejde med unge med særlige behov. Hun er især fokuseret på, at skabe trygge og strukturerede rammer, hvor nærvær og gode relationer er i fokus. Karin er desuden kreativt anlagt og arbejder gerne med keramik og design i pædagogiske sammenhænge.

Karin er uddannet socialpædagog og har en del erfaring indenfor STU-regi. Ydermere har Karin kurser i neuropædagogik samt dobbelt-diagnoser og den motiverende samtale.

Vejleder og botræner – Sten Kjærsgård

sten@nr-vesterskov.dk

Sten er uddannet Musiklærer og Uddannelses- Erhvervs- og Karrierevejleder, og han har mere end 25 års erfaring med specialundervisning, botræning og vejledning af børn, unge og voksne med særlige behov.

Sten har ligeledes stor erfaring med STU, LAB-tilbud, §103-tilbud, specialtilbud, brobygning samt et stort netværk i det nordjyske indenfor praktikker på erhvervsområdet.

Sten har mange kurser i bagagen bla.: ”Relations kompetence og anerkendelse” – ”Anerkendende Pædagogik”, ”Pædagogik på hovedet”, ”Motivation, arbejdsglæde og Positiv Psykologi” og mange flere.

Botræner og projektansvarlig ​- Betina Grønhøj Thomsen

betina@nr-vesterskov.dk

Betina Grønhøj Thomsen er uddannet socialpædagog med speciale i mennesker med funktionsnedsættelser. Ydermere har hun en kandidatgrad i socialt arbejde fra 2024.

I Betinas afsluttende speciale undersøgte hun samarbejdet mellem socialtilsynene og bosteder med det formål at identificere både samspil og konflikter i relationen. Dette har givet Betina et solidt kendskab til tilsynsarbejdet i praksis.

På Nr. Vesterskov arbejder Betina som pædagog og projektansvarlig i forbindelse med udvidelsen af de nye paragraf 107 pladser og har tidligere kendskab til tilsyn fra socialtilsynene.

Botræner ​- Helle David

David@nr-vesterskov.dk

Helle har været ansat som botræner på Nr. Vesterskov siden oktober 2023. Som botræner er Helle med til at støtte og vejlede de unge i deres dagligdag med indkøb, madlavning, rengøring og andre praktiske gøremål.

Helle har stor fokus på det sociale samvær og fællesskab på Nr. Vesterskov.

Helle har fra tidligere beskæftigelse 13 års erfaring som botræner.

Desuden har Helle gennemgået kursus i medicinhåndtering og div. kurser i socialpsykiatri.

Ydermere er Helle uddannet i kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik (KRAP).

Peter

Faglærer på pedel, træ og friluftsliv ​- Peter Dam Pedersen

Peter er uddannet som tømrer/snedker. Han har arbejdet inden for håndværksfaget det meste af sit liv, men har senest arbejdet, som ledsager og værkstedsinstruktør for unge ledige borgere.

Uden for arbejdet bruger Peter meget tid på friluftsliv, lystfiskeri og ishockey samt er frivillig i White Hawks.

Peter@nr-vesterskov.dk

Peter
John

Faglærer på pedel, træ og friluftsliv ​- John Landergren

john@nr-vesterskov.dk

John er faglærer på det værkstred vi kalder “pedel, træ og friluftsliv”.

John er uddannet Skov- og Landskabsingeniør, friluftsvejleder og i Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP). Ydermere har han kurser i “Børn og unge med adfærds- og kontaktforstyrrelser” samt “Pædagogmedhjælper på specialskoler”.

John har mange års erfaringer med undervisning i STU-regi, hvor fokusset har være på, at kombinere udelivet med det pædagogiske arbejde.

På Nr. Vesterskov bruger John meget tid på, at projektudvikle nye projekter og tiltag for, at de unge kan udvikler dem mest muligt – og gerne i samspil med livet ude i naturen.

Ydermere er John uddannet i kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik (KRAP).

John
Karoline Sigsgaard Jespersen

Botræner og praktikvejleder – Karoline Sigsgaard Jespersen

karoline@nr-vesterskov.dk

Karoline har ansvaret for praktikvejledningen på Nr. Vesterskov, of for at sende eleverne i praktik og give dem de bedste forudsætninger for et godt uddannelses/beskæftigelsesforløb på Nr. Vesterskov.

Karoline er derud over bo-træner på Nr. Vesterskov, og har været ansat siden marts 2023.  Som bo-træner er Karoline med til at støtte de unge i deres fritid, relationer og praktiske gøremål såsom rengøring, madlavning og indkøb.

Karoline er uddannet social- og specialpædagog i januar 2023. Hun startede tilbage i 2017 som pædagogmedhjælper i SFO, og tog efterfølgende springet videre til pædagoguddannelsen i 2019. I sit uddannelsesforløb har Karoline beskæftiget sig med forskellige målgrupper inden for specialområdet. Hun har bl.a. arbejdet med døvblinde, voksne i socialpsykiatrien, voksne med udviklingshæmning og voksne med senhjerneskade og andre neurologiske lidelser.

Ydermere er Karoline uddannet i kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik (KRAP).

Karoline Sigsgaard Jespersen